Anbefaling

2021-05-17T11:13:47+02:00

Bindernæs Efterskole – gå løs på livet

Anbefaling
Vedr.: Jeanette Anekjær, gæstelærer Jeannette har flere gange været gæstelærer på vores kreative linje på Bindernæs Efterskole. Hun har undervist i forskellige malerteknikker, fotoredigering og billeder lavet af alutape på lærred. Jeanette er en positiv og glad kvinde, der formår at dele ud af sine kreative evner på en god og lærerig måde. Hun møder alle elever, hvor de er, så alle får en god og positiv oplevelse af at være med til at skabe noget helt specielt. Hun har så mange ideer og der er ingen grænser for hendes kreative evner.
Jeg har været rigtigt glad for at have Jeanette som gæstelærer, og jeg vil til enhver tid bruge hende igen. Jeg giver Jeanette de bedste anbefalinger herfra i vished om, at den arbejdsplads, der vælger hende, vil få en yderst positiv og kompetent kollega.
Med venlig hilsen
Trine Mejner
Kreativlærer/ Bindernæs Efterskole
K.H. Kofoedsvej 70 14970 Rødby Telefon 5460 4040 Fax 5460 4356 I CVR 8694 4510 E-mail: bindernas@city.dk www.bindernaesefterskole.dk

Anbefaling: Jeanette Anekjær.
Vi hyrede Jeanette Anekjær til at afholde en workshop med Pop-art for 15 af vores elever her på Base 4000-Roskilde Produktionsskole. Workshoppen forløb over 2,5 dag.
Eleverne havde på forhånd ønsket at lave et projekt, hvor de tegnede på lærred. Stort set ingen af eleverne havde på forhånd prøvet at male på lærred og havde meget lidt kunstnerisk eller kreativ erfaring.
Vi er dybt imponeret over Jeanette.
Hendes tilgang til eleverne var meget professionel og hun formåede at få alle eleverne med, helt fra starten af. Med meget konkrete opgaver, der var lige til at gå til, og med en ro og indlevelse, førte hun eleverne ind i Pop-artens verden.
Jeanette valgte at, eleverne i deres billede, skulle tage udgangspunkt i dem selv, deres liv eller nogen der stod dem nær. Med dette tema var det nemt for vores elever at komme i gang og dem som var i tvivl fik hurtig hjælp til en ide inden for denne ramme. Langt de fleste tog udgangspunkt i et selvportræt eller et billede af et familiemedlem der stod dem nær, hvilke fra start hjalp eleverne til at gøre projektet nærværende.
Når eleverne på skift kom i krise over deres projekt, og det kom de stort set alle, anerkendte Jeanette deres frustration, men førte dem strakt videre, ved at vise dem materialer og teknikker der kunne fører deres billede nye steder hen.
Samtlige elever udtalte efterfølgende at de var meget glade for både forløbet og de var imponeret og stolte over deres resultat.
Vi kan varmt anbefale Jeanette som workshop/ kursusafholde, også for en målgruppe som kan have koncentrationsbesvær eller andre personlige eller sociale udfordringer, hun er knald dygtig.
Med venlig hilsen
Pernille Kent Molsen – Vejleder Base 4000

Anbefaling2021-05-17T11:13:47+02:00

Små fede collager – Workshop

2021-05-16T14:39:39+02:00

Små fede collager – Workshop

På denne hygge workshop skal vi lege med en masse spændende teknikker. Udgangspunktet for workshoppen er
“ripped posters” – tænk på de gamle runde plakatsøjler, som have lag på lag på lag af gamle slidte og iturevne plakater.
Vi skal arbejde i transparente lag, hvor hovedmotivet er printet ud på specialpapir, så det bliver gennemsigtig og baggrunden dermed træder igennem.
Vi skal lege med, lim, papir, Posca tucher med meget mere.
Jeg medbringer materialer, så hver deltager kan lave 3 collager
Varighed: 3 timer
Pris: 2000 kr. + 100 kr. pr. deltager

» Lag på lag, på lag,
på lag, på lag, på lag,«

Små fede collager – Workshop2021-05-16T14:39:39+02:00
Go to Top