Vivira sten workshop

2021-05-24T00:11:30+02:00

Stenmaling for alle

Stenmaling, workshop for alle.

Jeg leverer sten og tuscher, Posca og Molotow er foretrukket men du kan male med de fleste tuscher, dem med akryl er bedst egnede. Vi sprayer stenene med klar lak før vi begynder at male på dem. Når stenen er lakeret er det nemmere at male på stenen da du bedre kan male linjer skarpe da lakken jævner ujævnhederne ud på stenen.
Du kan få hjælp til at male lige hvad du vil, jeg har også idéer hvis du føler for det. Husk at for hvert lag du lægger på, skal det underliggende lag være tørt.
Til afslutning lakeres stenen for bedre holdbarhed.
Sten egner sig ikke til at blive maskinopvasket men en fugtig klud med lidt rengøringsmiddel er som oftest nok til at få dine sten til at fremstå flotte i mange år fremover.

Varighed: 3 timer
Pris: 2000 kr. + 100 kr. pr. deltager

Vivira sten workshop2021-05-24T00:11:30+02:00

Vivira Skilte-Workshop

2021-05-22T19:07:12+02:00

Lav dine egne skilte – Workshop

Jeg smider en masse sjove materialer på bordet, så du kan lege og lave dine egne ønskede citater på enten lærred, plade, gamle malerier eller på pallebrædder.
Mulighederne er mange og jeg lærer dig en masse fede teknikker som du kan bruge derhjemme uden at det kræver
en masse dyrt udstyr.
ALLE kan være med her – også dig som siger du ikke er kreativ :-)
Vi maler både med kalkmaling, samt akryl maling og spraymaling.
Vi skal arbejde med strukturpasta og stencils og hvad vi
ellers lige finder på…..
Vi skal lege med struktur og effekter i baggrunden, opbygning af lag på lag, patinering og optegning af tekster.
Denne aften arbejder vi på MDF plader – men hvem siger at du ikke selv, når du kommer hjem, kan arbejde videre med paller, gamle malerier, metal med mere?
Jeg medbringer materialer, så hver elev kan lave 2 skilte.
Varighed: 3 timer
Pris: 2000 kr. + 100 kr. pr. deltager

Vivira Skilte-Workshop2021-05-22T19:07:12+02:00

Anbefaling

2021-05-17T11:13:47+02:00

Bindernæs Efterskole – gå løs på livet

Anbefaling
Vedr.: Jeanette Anekjær, gæstelærer Jeannette har flere gange været gæstelærer på vores kreative linje på Bindernæs Efterskole. Hun har undervist i forskellige malerteknikker, fotoredigering og billeder lavet af alutape på lærred. Jeanette er en positiv og glad kvinde, der formår at dele ud af sine kreative evner på en god og lærerig måde. Hun møder alle elever, hvor de er, så alle får en god og positiv oplevelse af at være med til at skabe noget helt specielt. Hun har så mange ideer og der er ingen grænser for hendes kreative evner.
Jeg har været rigtigt glad for at have Jeanette som gæstelærer, og jeg vil til enhver tid bruge hende igen. Jeg giver Jeanette de bedste anbefalinger herfra i vished om, at den arbejdsplads, der vælger hende, vil få en yderst positiv og kompetent kollega.
Med venlig hilsen
Trine Mejner
Kreativlærer/ Bindernæs Efterskole
K.H. Kofoedsvej 70 14970 Rødby Telefon 5460 4040 Fax 5460 4356 I CVR 8694 4510 E-mail: bindernas@city.dk www.bindernaesefterskole.dk

Anbefaling: Jeanette Anekjær.
Vi hyrede Jeanette Anekjær til at afholde en workshop med Pop-art for 15 af vores elever her på Base 4000-Roskilde Produktionsskole. Workshoppen forløb over 2,5 dag.
Eleverne havde på forhånd ønsket at lave et projekt, hvor de tegnede på lærred. Stort set ingen af eleverne havde på forhånd prøvet at male på lærred og havde meget lidt kunstnerisk eller kreativ erfaring.
Vi er dybt imponeret over Jeanette.
Hendes tilgang til eleverne var meget professionel og hun formåede at få alle eleverne med, helt fra starten af. Med meget konkrete opgaver, der var lige til at gå til, og med en ro og indlevelse, førte hun eleverne ind i Pop-artens verden.
Jeanette valgte at, eleverne i deres billede, skulle tage udgangspunkt i dem selv, deres liv eller nogen der stod dem nær. Med dette tema var det nemt for vores elever at komme i gang og dem som var i tvivl fik hurtig hjælp til en ide inden for denne ramme. Langt de fleste tog udgangspunkt i et selvportræt eller et billede af et familiemedlem der stod dem nær, hvilke fra start hjalp eleverne til at gøre projektet nærværende.
Når eleverne på skift kom i krise over deres projekt, og det kom de stort set alle, anerkendte Jeanette deres frustration, men førte dem strakt videre, ved at vise dem materialer og teknikker der kunne fører deres billede nye steder hen.
Samtlige elever udtalte efterfølgende at de var meget glade for både forløbet og de var imponeret og stolte over deres resultat.
Vi kan varmt anbefale Jeanette som workshop/ kursusafholde, også for en målgruppe som kan have koncentrationsbesvær eller andre personlige eller sociale udfordringer, hun er knald dygtig.
Med venlig hilsen
Pernille Kent Molsen – Vejleder Base 4000

Anbefaling2021-05-17T11:13:47+02:00

Popart Workshop

2022-07-07T11:44:43+02:00

PopArt – Workshop

“Jeg kan ikke male eller tegne”
“ jo du kan, du skal blot hjælpes på vej”
På denne workshop fremstilles unikke malerier inspireret af popart.

PopArt og fremstillingen heraf er ikke svær, men mere tidskrævende end mange lige regner med.
De unge kan skabe personlige malerier, eller idol malerier.
Kun fantasien sætter grænser
Eleverne kan medbringe et billede som jeg billedbehandler så det kan anvendes til deres maleri.
Jeg medbringer et lærred på 80×80 cm til hver elev, maling, stencils, projektor, Posca tucher, spraymaling med mere.
Vi skal bruge borde hvor eleverne har plads til at sidde med det store lærred samt et sted udenfor hvor vi kan spraymale.
Desuden skal vi bruge strøm og plads til, at kunne arbejde med projektor.

Varighed: 2×3 timer
Pris: Kontakt mig for info

Popart Workshop2022-07-07T11:44:43+02:00

Små fede collager – Workshop

2022-07-07T11:45:37+02:00

Små fede collager – Workshop

På denne hygge workshop skal vi lege med en masse spændende teknikker. Udgangspunktet for workshoppen er
“ripped posters” – tænk på de gamle runde plakatsøjler, som have lag på lag på lag af gamle slidte og iturevne plakater.
Vi skal arbejde i transparente lag, hvor hovedmotivet er printet ud på specialpapir, så det bliver gennemsigtig og baggrunden dermed træder igennem.
Vi skal lege med, lim, papir, Posca tucher med meget mere.
Jeg medbringer materialer, så hver deltager kan lave 3 collager
Varighed: 3 timer
Pris: Kontakt mig for info

» Lag på lag, på lag,
på lag, på lag, på lag,«

Små fede collager – Workshop2022-07-07T11:45:37+02:00

Alu Art – Workshop

2021-05-16T14:33:54+02:00

Alu Art – Workshop

Alu-tape er et nemt materiale at arbejde med for både store og små, kreative og ikke kreative.
Jeg medbringer en masse sjove dimser og dikkenoter, så du kan lege og lave dine egne alu-billeder på lærred.
Ideen her er at gøre det billigt og let tilgængeligt for alle.
Denne aften arbejder vi på lærred – men hvem siger at du ikke selv, når du kommer hjem, kan arbejde videre med dåser, gamle æsker med mere?
Du får ideerne og så kan du bagefter lege videre med dem…..
Prisen er incl. 1 lærred 20×20 cm, maling, alu-tape, dimser, himstergimser og dikkenoter
Varighed: 3 timer
Pris: 2000 kr. + 100 kr. pr. deltager

Alu Art – Workshop2021-05-16T14:33:54+02:00

Recycle

2021-05-08T14:20:20+02:00
Recycle2021-05-08T14:20:20+02:00

Hall of fame

2021-05-06T13:01:25+02:00

Her fik jeg en opgave at lave et skilt til et Hall of Fame rum
Jeg løste opgaven ved at male på et rullegardin med en kendt person som kan sættes i forbindelse med kundens profession og kombinerede det med kundes eget ansigt

Hall of fame2021-05-06T13:01:25+02:00

Entertaineren

2021-11-18T09:55:00+01:00

Frederik Konradsen er en fantastisk entertainer som spreder godt humør med hans skønne musik.
Dette var en tak fra mig til ham.
Akryl – 30×40 cm

Entertaineren2021-11-18T09:55:00+01:00

Lys

2021-06-30T22:46:04+02:00

Elsker dette portræt, det har en
fantastisk stemning.
Lyset fra bål,
det tænksomme udtryk
Akryl – 50×50 cm

Lys2021-06-30T22:46:04+02:00
Go to Top